Problemer med hjemmesiden
Vi har, efter skift af IT-system, problemer med tidsbestilling og receptfornyelse via hjemmesiden. Vi henstiller til at man henter appen “minlæge”, da denne fungerer uden problemer – hvis der er problemer med denne, kan det skyldes den skal opdateres.
Nye regler for henvisning til fysioterapi
Fra den 31. marts 2025 får borgere i Region Sjælland mulighed for at gå direkte til en fysioterapeut og få behandling med tilskud uden først at skulle have en henvisning fra deres praktiserende læge.
Der er i første omgang tale om en to-årig forsøgsperiode, der udløber ved udgangen af 2026
Farvel til Lisbeth og velkommen til Maria
Efter 21 år hos Stenlillelægerne går sygeplejerske Lisbeth på pension den 1/3-2026.
1/2-2026 er Maria startet i stedet for Lisbeth. Maria er uddannet sygeplejerske og sundhedsplejerske, og vil overtage en masse af de vanlige sygeplejefaglige opgaver samt børne- og graviditetsundersøgelser.
Ny uddannelseslæge
Amalie starter som uddannelseslæge i klinikken den 1. november 2025. Hun vil være tilknyttet klinikken i en periode på 6 måneder.
Herefter vil Amalie have returdag i klinikken én gang om måneden i ca. 2½ år, samtidig med at hun gennemfører ansættelser på forskellige hospitalsafdelinger som led i sin videreuddannelse. Efter endt hospitalsforløb vender hun tilbage til klinikken.
Amalie er i hoveduddannelse i almen medicin og er dermed i gang med speciallægeuddannelsen med henblik på at blive speciallæge i almen medicin (praktiserende læge).